
Din historie, din sang
Skræddersyede sange til konfirmationer, bryllupper, fødselsdage og alle livets andre festligheder. Hver sang er bliver skabt med personlig omsorg og omhu.
Jeg har specialiseret mig i at skabe stemningsfulde og unikke sange der bringer hygge og nærvær til enhver begivenhed.
Jeg mødes gerne med dig, eller tager en snak over telefonen hvor du kan fortælle hvem sangen er til, og hvad du gerne vil sige med den.
Fortæl mig om de sjove episoder, de særlige øjeblikke, og om alt det, der gør personen unik. Billeder er også guld værd – de hjælper mig med at fange tonen og følelsen i sangen.

Hvordan gør man?
- Du kontakter mig ved hjælp af kontaktformulaten lidt længere nede på siden.
- Jeg vender hurtigt tilbage og bekræfter, om jeg kan nå din deadline og tage bestillingen.
- Vi taler sammen – gerne over en kop kaffe, eller bare i telefonen.
- Jeg skriver sangen og sender den til dig, når den første version er klar.
- Du læser sangen igennem og vi tager en snak om eventuelle ændringer der er brug for. Du skal være helt tryg ved både tekst og melodi.
- Du får den færdige sang tilsendt på mail. - Eller jeg printer den ud for dig.
Når vi snakker sammen vil jeg selvfølgelig gerne høre om hovedpersonen; Hvem skal sangen handle om, hvad er deres historie og hvad vil du gerne sige til dem.
Hvad har formet dem, hvad har de oplevet, kæmpet med, grinet af eller lært af livet?
Hvor stak det hele måske lidt af, og hvordan fandt de tilbage på sporet igen?
Har du specielle historier du gerne vil have med i sangen, noget kun I deler eller tinng alle i selskabet husker og kan nikke genkendende til.
Jo bedre jeg forstår personen og historien bag, jo lettere kan jeg skrive en sang, der rammer rigtigt og vækker glæde.
Prisliste
En rigtig god sang
Opsat pænt med dine billeder og festlige dekorationer
500kr
Udprintning
Hvis du har brug for det
3kr
pr. udskrevet sang
Kontakt


Om mig
Jeg hedder Kirsten, og jeg skriver personlige sange, der får følelserne frem og stemningen til at løfte sig. Uanset om det er til en fødselsdag, konfirmation eller bryllup skriver jeg sange, der rammer lige dér, hvor grin og varme mødes.
Jeg har versefødderne solidt plantet i Vendsyssel og har skrevet sange i mange år. Det er noget jeg som pensionist hygger mig med og finder stor glæde i. Mange kommer tilbage flere gange når livet bringer endnu en festlig lejlighed med sig, for en god sang kan sige ting, vi ellers ikke får sagt.
Det er mit mål hver gang: at skabe noget, der føles ægte. At skrive gode sange for andre handler om at fange stemningen, og om at skrive tekster, der både får tårer frem i øjenkrogen og grin over bordet.
Hver sang er skræddersyet, for jeg skriver ikke bare vers og rim, jeg skriver historier om mennesker, der holder af hinanden.
Mine sange
Her er eksempler på sange jeg har skrevet.
Jeg skriver hverken snørklet eller bedaget, sangene rimer og versefødderne passer.


